Praktisk hjælp søges
Ansøgningsfrist
snarest
Er du praktisk anlagt, og har du en god portion håndværksmæssig snilde? Kan du hænge en lampe op, fuge en kant og smøre en dør? Har du lyst til et praktisk og fleksibelt job nogle timer hver måned? Så er det måske dig vi søger.
Vi leder efter dig, der har lyst og evner til at hjælpe os med forskellige forefaldende praktiske opgaver i vores yoga- og træningsstudier i København. Måske har du en håndværksmæssig baggrund, måske er du pensioneret pedel, måske har du erfaring fra gør-det-selv- eller renoveringsprojekter derhjemme. Du har i hvert fald både hænder og hoved godt og praktisk skruet på, og er du også teknisk anlagt, er det et kæmpe plus.
Eksempler på opgaver:
- udskiftning af lyskilder
- vedligehold af træningsmaskiner
- ophængning af spejle, hylder, knager, gardiner o.l.
- småreparationer såsom at skrue et håndtag fast, montere en liste, skifte et brusehoved, rette på nogle skabslåger o.l.
Vi vil typisk have brug for din hjælp 3-4 timer om måneden, og arbejdet skal udføres på hverdage mellem kl. 12 og 16. Vi kontakter dig, når vi har samlet en bunke opgaver, og aftaler i fællesskab en dag, der passer. Arbejdsstedet er enten Senses Frederiksberg på Finsensvej eller Senses Nørrebro på Ryesgade.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så skriv lidt om dig selv til job@senses.dk og vedhæft dit CV. Lad os vide i mailen, om du helst vil tilknyttes studiet på Frederiksberg eller Nørrebro.
Vi læser ansøgninger løbende, så skriv hellere til os i dag end i morgen.
Ansøgningsfrist: snarest.
Tiltrædelse: snarest.
Løn: efter kvalifikationer, udbetalt på faktura.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om Senses
Senses er et innovativt yogastudie, som bringer forskellige træningsformer sammen i ét hus. Yogaen er i centrum som grundstenen i vores tilgang til kroppen. Derudover har vi sammensat et udvalg af styrke- og konditionsklasser, da det er vigtigt for os, at vores medlemmer har mulighed for variation og fleksibilitet. Vi tilbyder således en bred vifte af yogaformer samt træningskoncepter som Senses Barre, Senses Cardio Core, Senses Hot Yoga og Senses Reformer.
Du finder Senses studier på Frederiksberg, Nørrebro og Vesterbro.
Flere events
Senses 21 dages Challenge
December 2024Gå på juleferie med en stærkere krop og et roligere sind 21 dage | 21 valgfri klasser | 21 timers selvforkælelse December er for mange mennesker en travl tid. Igen i år udfordrer Senses dig til at afsætte tid til dig selv i årets sidste...
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!