Firmaevents hos Senses

 

Skal dit næste firmaevent involvere kropslig udfoldelse? Så hold det hos Senses i et af vores tre hyggelige studier på Frederiksberg, Nørrebro og Vesterbro. Løft energien med hot yoga, reformer, barretræning, pilates eller Cardio Core eller lad roen sænke sig med yin eller restorativ yoga. Vi sørger for behagelige omgivelser og erfarne instruktører, der tilrettelægger undervisningen efter jeres ønsker og behov.

Jeres event inkluderer adgang til omklædningsrum og bad, og vi åbner studiet 15 min. før jeres event starter og lukker det igen senest 30 min. efter. Husk en flaske vand og en hængelås til skabene i omklædningen – alternativt kan begge dele købes i studierne.

 

For at kunne håndtere din forespørgsel, har vi brug for følgende informationer:

– ønsket trænings- eller yogaform (hot yoga, yoga, reformer, barretræning, cardio core etc.)
– ønsket studie (Frederiksberg, Nørrebro eller Vesterbro. Vær opmærksom på, at hot yoga kun tilbydes på Nørrebro og Vesterbro og Cardio Core kun på Vesterbro)
– ønsket sprog (dansk eller engelsk)
– kort beskrivelse af deltagerne og deres erfaring med den valgte trænings- eller yogaform
– antal deltagere
– ønsket dato og tidspunkt, gerne flere muligheder

Ved indgåelse af aftalen bekræfter I at I overholder Senses’ etikette, og at der ikke indtages alkohol hverken før eller under jeres event.

 

Vigtig viden om Cardio Core

Skal I til Cardio Core er det vigtigt at I selv medbringer indendørs løbesko. Vores løbebånd tåler ikke skidt og småsten. Medbring evt. også et lille håndklæde til at tørre sveden af panden.

Vigtig viden om reformer

Skal I til reformer, så skal I af sikkerheds- og hygiejnehensyn have skridsikre reformerstrømper på. I kan medbringe jeres egne eller købe dem hos os. Vi laver gerne et samlet tilbud på strømper til jer.

 

Har du spørgsmål, vil du nok kunne finde svar i vores FAQ.

 

Nyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!

Nyhedsbrev

Andre nyhedsbreve fra Senses