Bliv receptionist hos Senses Vesterbro
Ansøgningsfrist
Fredag den 1/11 kl. 10.00
Vi søger en ny receptionist til vores hyggelige studie på Vesterbro
Er du imødekommende, serviceminded og glad for yoga og bevægelse? Vil du være med til at sørge for at Senses’ søde medlemmer får en god oplevelse, hver gang de besøger os? Og kan du arbejde hver torsdag og hveranden fredag? Så er du måske vores nye receptionist.
Vi søger en smilende og engageret kollega til at passe receptionen og assistere vores studiekoordinator i den daglige drift af studiet på Vesterbro. Som receptionist får du et fællesskab med søde og hjælpsomme kolleger og skønne medlemmer og selvfølgelig gratis yoga og træning i alle Senses’ studier og medarbejderpris på vores uddannelser.
Dine receptionsvagter vil ligge fast hver torsdag kl. 16.30-21.00 og fredage i ulige uger fra kl. 15.00-18.15, så du må meget gerne sikre dig, at de tidpunkter passer ind i din kalender.
Om dig
- I receptionen er du særligt serviceminded, har let til smil og bidrager til den gode stemning i studiet. Samtidig har du øje for alle de forskellige opgaver, der skal løses, for at studiet fungerer og fremstår rent, hyggeligt og rart.
- Du synes, at det er sjovt at sælge og du er god til det.
- Du kan bevare overblikket og det gode humør, også når der er travlt i studierne eller der sker noget uforudset.
- Du kan besvare mail og telefonopkald på både dansk og engelsk.
- Du kan tage initiativ og tør tage ansvar.
- Du har lyst til at lære vores yogaformer, træningskoncepter og medlemsskaber at kende, så du kan hjælpe vores medlemmer med at finde lige den bevægelsesform, der passer til dem.
- Har du erfaring med kundekontakt og forskellige administrative opgaver er det et plus.
Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, så hører vi rigtig gerne fra dig. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning, så snart du kan.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn: kr. 125,-/time
Arbejdstid: hver torsdag kl. 16.30-21.00 og fredage i ulige uger fra kl. 15.00-18.15
Arbejdssted: Senses Vesterbro, Sommerstedgade 5b, 1718 København V
Ansøgningsfrist: 1. november 2024 kl. 10.00
Tiltrædelse: snarest
Send din ansøgning og dit CV til job@senses.dk og skriv “Receptionist” i emnefeltet.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om Senses
Senses er et innovativt yogastudie, som bringer forskellige træningsformer sammen i ét hus. Yogaen er i centrum som grundstenen i vores tilgang til kroppen. Derudover har vi sammensat et udvalg af styrke- og konditionsklasser, da det er vigtigt for os, at vores medlemmer har mulighed for variation og fleksibilitet. Vi tilbyder således en bred vifte af yogaformer samt træningskoncepter som Senses Barre, Senses Cardio Core, Senses Hot Yoga og Senses Reformer.
Flere events
Temaklasser hos Senses
Temaklasser hos Senses Her kan du se de temaklasser Senses byder på i den kommende tid. Husk at booke din plads på forhånd - du kan se dem på holdplanen 14 dage før de starter. Temaklasser er inkluderet i alle løbende medlemskaber, hvis de ligger indenfor det tidsrum,...
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!